Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.
Hvis der er én ting, der aldrig går af mode, er det smykker. Mennesker har brugt smykker i flere tusinde år, og vi gør det stadig i stor stil. Og selvom trends kommer og går, og moden hele tiden skifter, er der nogle smykker, der bare er tidløse.
Georg Jensens flotte smykker
Georg Jensen er en af de helt store spillere på det danske smykkemarked. Virksomheden har lavet smykker i over 100 år, og den lille sølvsmedje har udviklet sig til et internationalt flagskib for Danmark.
Georg Jensens smykker fås i dag både i guld og sølv, men det klassiske sølv vil altid være uløseligt forbundet med brandet. Virksomheden er især kendt for sine designs til hjemmet, men også deres øreringe og halskæder er en stor forretning. Der lanceres jævnligt nye kollektioner, som ofte fokuserer på enkelhed og naturlig skønhed. For eksempel gør øreringene sjældent meget væsen af sig, men de understreger kvindens egen skønhed og hendes træk.
Se nogle af Georg Jensens klassiske øreringe her.
Nye talenter på markedet
Selvom vi har de klassiske mastodonter på smykkemarkedet, spirer der også nye og spændende talenter frem. Og mange af dem fokuserer netop på det elegante og tidløse design. Pernille Corydon er oplagt at fremhæve, og hun er en stjerne, der er værd at holde øje med. I modsætning til Georg Jensen arbejder hun ikke meget i sølv, og slet ikke den polerede slags. Her er der fokus på det mere rå metallook, og smykkerne har en børstet overflade.
En anden nyere spiller på markedet er Jane Kønig, som dog har nogle år mere på bagen. Hendes smykker er også tidløse, men mere markante og robuste end for eksempel Georg Jensens finere arbejder. Hun står dog blandt andet bag de allerede nu klassiske love tags, som er små vedhæng med et bogstav – typisk bærerens forbogstav. De har blandt andet fået succes som konfirmations- og studentergaver.