Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Over de seneste år er kapokprodukter blevet meget populære, og det er ikke uden grund. Der er nemlig mange fordele ved at udnytte naturens eget design. Bliv klogere på hvad kapok egentligt er for noget, og hvilke goder, der er ved at investere i det, lige her.

Hvad er kapok?

Kapok er naturfibre af frøhår, der vokser i kapsler på store træer i Asiens og Sydamerikas regnskove. Det er omring otte gange lettere end bomuld og er dermed den letteste naturfiber i verden. Fordi fibrene er så lette føles kapok silkeagtig, og det bruges i dag især i madrasser, dyner og puder.

Derfor bør du vælge kapok

Der er mange fordele ved at vælge en madras, dyne eller pude i kapok. For det første er kapok 100 procent økologisk og uden tilsætningsstoffer, ligesom der ikke anvendes kemikalier under forarbejdningen. For det andet kan bakterier og støvmider ikke leve i kapok, hvorfor det er et meget allergivenligt materiale. Derudover er kapokprodukter meget luftige og har en holdbarhed på rigtigt mange år. Det skyldes, at de består selvrensende og hule fibre. Sidst, men absolut ikke mindst, er kapok bæredygtigt, da det kan høstes igen og igen uden at fælde træer. Dermed støtter man ved køb af disse produkter en bæredygtig produktion, der bidrager til at bevare regnskoven.

Et hit i sommervarmen

Mange af os har problemer med at falde til ro på de lune aftener og vågner måske badet i sved flere gange i løbet af natten. Derfor er madrasser, dyner og puder i kapok guld værd her i sommervarmen. De er nemlig temperaturregulerende og reflekterer kroppens varme, så den kan ånde – selv når temperaturerne er på sit højeste. Kapok er ikke fugtsugende og vil derfor altid føles tørt, blødt og varmt. Kapok er altså perfekt for dig, som har svært ved at holde de varme sommernætter ud.